Seneste oplysninger; Behandling i Frankrig; Case Study; Q & Som om Finding Behandling i Europa

Baggrundsinformation for KONSTATERINGEN i Europa

Hvis du vil

• narkotika utilgængelige i UK
• behandling for bivirkninger
• eller ikke ønsker at vente på en operation

Dette er for dig:

Den 2. juli 2008 afgav Europa-Parlamentet oplysninger om udkastet til en - og jeg understreger det er kun et udkast - direktiv om patienternes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Når dette er sagt, på en dejlig måde, at de ikke tror, at mange patienter ønsker at drage fordel af denne - hvor galt det er. Der er rygter om patienter, der har lang ventetid til behandling i Europa, men methinks, at PCT har sat dette som et rygte at gøre processen så svært at britiske patienter opgive kampen. Ingen af de mennesker, jeg taler med har nogen problemer i Europa - hvis du ønsker behandling inden for et par dage - du får det.

Jeg havde brug for Lymphoedema behandling - hvilket er sjældent, som høns æg siden NHS lukket specialiserede klinikker. Jeg vidste, jeg kunne få det i udlandet eller på et privathospital i UK. Jeg fik min MEP (medlem af Europa-Parlamentet) til at skrive på at støtte mit behov for behandling - og to kurser blev betalt af min PCT på lokalt privat hospital. Jeg tror, de var bange for jeg ville kræve at blive sendt til udlandet!

Så hvis du har brug for behandling, kan du ikke komme her, bliver du nødt til at kæmpe hårdt, og ikke give op, men hvis du ønsker behandling, der kan fås i Europa, og er ikke anført her - go for det, især i behandling for hormonelle stof bivirkninger, som er behandlet så godt i Europa, og fejet til side i Storbritannien.

Følgende i en kort redegørelse for, hvad vores rettigheder i sidste ende vil være. Som diskussion går på, enten vores NHS cancer-tjenester vil blive tvunget til at forbedre, eller vi får flere og flere chancer for at blive behandlet i udlandet, medmindre vi er indstillet på at kæmpe for disse. Må ikke give op. Det er, hvad de vil have dig til at gøre, så du behøver ikke koste dem en krone. Men er ikke sundhed værd at være lidt af en kamp? I sidste ende enten NHS vil blive tvunget til at forbedre, eller EU-Parlamentet vil insistere på, at vi får behandlet i udlandet. Husk at kopiere i din MEP med alle breve.

Udskriv denne ud til din læge, og hvis de ønsker mere information enten kontakte din MEP, eller se kontakter i slutningen.

Spørgsmål og svar om udkastet til direktiv om anvendelsen af patienternes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Reference: MEMO/08/473 Date: 02/07/2008

Hvad betyder dette forslag betyde for borgere og patienter?

Dette udkast til direktiv præciserer de rettigheder, som patienter til at søge sundhedspleje i en anden medlemsstat, som er anerkendt af Europa-Domstolen og forenkler deres anvendelse i praksis. Når den foreslåede direktiv er gennemført af medlemsstaterne, vil det have følgende konkrete fordele for borgerne:

Så længe en behandling er omfattet af deres nationale sundhedssystem, patienter vil få mulighed for at modtage denne behandling i et andet EU-land og blive tilbagebetalt uden forudgående tilladelse. For hospitalsbehandling dog under visse omstændigheder, kan en medlemsstat beslutte at indføre et system, hvor patienter kræve en administrativ forudgående tilladelse før de søger behandling i udlandet.
Patienten skal betale udgifterne til sundhedsvæsenet udbyder udlandet up front, men vil have disse omkostninger bagefter godtgøres op til niveauet for godtgørelse for den samme eller en lignende behandling i deres nationale sundhedssystem.
Patienterne vil blive sikret rimelige og hurtige procedurer, herunder for den faktiske godtgørelse af omkostninger, og det vil have ret til at bede om en gennemgang af en administrativ afgørelse om grænseoverskridende sundhedsydelser.
Patienterne vil få lettere adgang til alle relevante oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser, navnlig gennem de nationale kontaktpunkter, så de kan træffe kvalificerede beslutninger om brug af grænseoverskridende sundhedsydelser.
Patienterne vil blive sikret adgang til deres medicinske journaler og beskyttelse af deres personlige data vil også blive sikret i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser indstilling.
Det vil være lettere for patienter at få en recept de har modtaget i udlandet opnået efter deres tilbagevenden til hjemlandet. Denne vilje til at sikre en hensigtsmæssig opfølgning af sundhedsydelser i en anden medlemsstat.
Som et resultat af europæisk samarbejde på områder såsom den europæiske referencenetværk, patienter vil få adgang til højt specialiserede sundhedsydelser, som de ellers måske ikke har.
Patienter kan blive overbevist om kvalitets-og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser i udlandet, som er garanteret på samme måde som de er for indenlandske patienter. Det land, hvor behandlingen er givet, er ikke ansvarlig for kliniske tilsyn. Dette er tilfældet, uanset hvor denne behandling er betalt for.
Hvis noget går galt, patienter vil blive sikret klagemuligheder og erstatning, og vil være forsynet med bistand fra de nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser.
Patienter, der kommer fra et andet EU-land for at drage fordel af grænseoverskridende sundhedsydelser vil blive behandlet i et ikke-diskriminerende måde og behandles på lige fod med statsborgere i det land, hvor de behandles.
Hvorfor et særligt initiativ vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser?

I 2003 sundhedsministre og andre interessenter har opfordret Kommissionen til at undersøge, hvordan retssikkerheden kan forbedres efter De Europæiske Fællesskabers Domstol (EF-Domstolen) retspraksis vedrørende patienters ret til at modtage lægehjælp i en anden medlemsstat.

Kommissionens forslag til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked i begyndelsen af 2004 indeholdt bestemmelser kodificere domme fra EF-Domstolen i forbindelse med anvendelsen af frie principper til sundhedspleje. Denne fremgangsmåde blev imidlertid afvist af Europa-Parlamentet og Rådet. Man følte, at særlige forhold i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser blev ikke taget tilstrækkeligt hensyn til.

Derfor Kommissionen forpligtede sig til at undersøge, hvordan man bedst til at udvikle et politisk initiativ, der specifikt er rettet mod grænseoverskridende sundhedsydelser som et separat spørgsmål.

Hvad er direktivets refusion regler?

Direktivet afspejler følgende principper: Enhver anden behandling end hospitalsbehandling, som borgerne har ret i deres egen medlemsstat, kan de også søge i en anden medlemsstat uden forudgående tilladelse, og refunderes op til niveauet for godtgørelse af deres eget system .
Hospitalsbehandling, at borgerne har ret til i deres egen medlemsstat, kan de også søge i en anden medlemsstat, og ligeledes godtgøres op til niveauet for godtgørelse af deres eget system. Hvis en uforudsigelig bølge af grænseoverskridende sundhedsydelser risikerer at blive et alvorligt problem, der ifølge forslaget til en specifik beskyttelsesklausul. Ja, i overensstemmelse med retspraksis fra EF-domstolen, det tillader en medlemsstat at indføre en ordning med forudgående tilladelse til hospitalsbehandling, at bevare sin samlede system hvis det er nødvendigt.
Under alle omstændigheder, medlemsstaterne kan stille de samme betingelser på søger grænseoverskridende sundhedsydelser, som de finder anvendelse på hjemmemarkedet, såsom kravet om at konsultere en alment praktiserende læge inden høring en specialist eller før modtager hospitalsbehandling.

Dette forslag ændrer ikke medlemsstaternes ret til at definere de fordele, som de vælger at give. Hvis en medlemsstat ikke indeholder en særlig behandling som en del af retten til deres borgere derhjemme, dette direktiv skaber ikke nogen ny ret for patienter at få en sådan behandling i udlandet og skal tilbagebetales.

Hvordan virker forslaget sikre kvaliteten og sikkerheden af grænseoverskridende sundhedsydelser?

For øjeblikket er der ingen klare regler på EU-plan om, hvordan kravene i relevant information, kvalitet, sikkerhed og kontinuitet i sundhedsvæsenet bør være opfyldt, for grænseoverskridende sundhedsydelser, eller hvem der er ansvarlig for at sikre, at de er. Dette er tilfældet, uanset hvordan pleje er betalt for - om det er betalt for offentligt eller privat, uanset om det foregår på grundlag af forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, eller om det er i forhold til de frie rettigheder, der er beskrevet ovenfor. Uden en sådan klarhed, er der risiko for forveksling fører til vanskeligheder med at sikre kvaliteten og sikkerheden af sundhedspleje i grænseoverskridende sager.

Det foreslåede direktiv derfor, fastsætter:

at sikkerheds-og kvalitetskrav, der gælder, er dem i de medlemsstater, hvor sundhedsplejen ydes
at sådanne standarder bør være baseret på Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer "blev vedtaget i juni 2006
at det bør være op til myndighederne i den medlemsstat, af behandlingen for at sikre korrekt og fortsat anvendelse af disse standarder ..

Hvilken rolle spiller de nationale kontaktpunkter?

Relevant information for patienter er en nødvendig forudsætning for at forbedre patienternes tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser samt opnå et højt niveau for sundhedsbeskyttelse. Ofte klare oplysninger anses for at være savnet. Direktivet derfor udstikker krav om information om alle væsentlige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, der skal erhverves gennem nationale kontaktpunkter. Form, og antallet af disse nationale kontaktpunkter, der skal vedtages af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør have de nødvendige faciliteter til at give oplysninger om mulighederne for grænseoverskridende sundhedsydelser, og det gælder processer, og for at yde praktisk bistand til patienter, hvis det bliver nødvendigt.

Hvad er formålet med de europæiske referenceniveauer netværk?

Dette initiativ støtter videreudviklingen af den europæiske reference-netværk, der samler på frivillig basis, specialiserede centre i forskellige medlemsstater. Dette samarbejde har et stort potentiale for at bringe fordele for patienterne gennem lettere adgang til højt specialiseret behandling. Det kan også være nyttigt at sundhedssystemerne da det vil fremme en effektiv udnyttelse af ressourcer, for eksempel ved at samle ressourcer til at tackle sjældne betingelser.

Hvordan fungerer e-sundhed i forbindelse med dette initiativ?

Aktiviteter inden for området "e-sundhed" vil blive styrket med dette initiativ. Informations-og kommunikationsteknologier har et enormt potentiale for at forbedre kvaliteten, sikkerheden og effektiviteten inden for sundhedsplejen. Kommissionen støtter allerede eksisterende e-sundheds-projekter, der dækker områder som fjernbetjening levering af ekspertbistand fra store hospitaler til mindre lokale faciliteter og overvågning af kroniske sygdomme, for at mennesker med kroniske tilstande til at forblive aktiv. Det, der mangler, er dog delt formater og standarder, der kan anvendes mellem forskellige systemer og forskellige lande. Direktivet vil hjælpe disse til at være på plads, og dermed styrke og forbedre samarbejdet i e-sundhed.

Hvad er de nuværende regler for grænseoverskridende sundhedsydelser?

De første drøftelser om "patientmobilitet" på EU-plan blev bedt om i 1998 efter domme afsagt af EF-Domstolen (EF-Domstolen). Indtil da, det eneste EU-mekanisme gør det muligt for patienter at modtage behandling i udlandet (bortset fra patienter at betale for en sådan behandling privat) blev forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger (1408/71). Denne forordning giver patienter, hvis behandling bliver nødvendig under et ophold i en anden medlemsstat (f.eks folk rejse, studere eller arbejde i udlandet), at de samme fordele som patienterne er forsikret i værtsmedlemsstaten. Det giver også mulighed for planlagt behandling i andre medlemsstater under forbehold af forudgående tilladelse.

I 1998 fastslog EF-domstolen er etableret yderligere principper gennem sine domme i sager af Kohl og Decker. I disse domme har Domstolen gjort klart, at sundhedsvæsenet er fastsat vederlag, skal det betragtes som en tjenesteydelse i henhold til EU-traktaten og dermed relevante bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser anvendelse.

Domstolen har ligeledes fastslået, at foranstaltninger, der gør refusion af udgifter afholdt i en anden medlemsstat betinget af forudgående tilladelse, er hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser, selv om sådanne barrierer kan være begrundet i tvingende almene hensyn. Disse årsager omfatter en risiko for et alvorligt indgreb den økonomiske balance i de sociale sikringsordninger; behovet for at sikre levering af en afbalanceret læge-og hospitalstjeneste tilgængelige for alle, eller opretholdelsen af en behandlingsvirksomhed eller medicinsk service på det nationale område, som er afgørende for de offentlige sundhed.

Hvis EJC har allerede behandlet dette spørgsmål, hvorfor har vi brug for et nyt forslag?

Afgørelserne om de enkelte sager er klare i sig selv. Men usikkerheden har ligget over, hvordan man kan anvende deres principper mere generelt. Desuden er der ingen EU-regler om, hvordan kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, bør sikres. I mange områder usikkerhed fortsat eksisterer over, hvordan de principper, som Domstolen kan anvendes i praksis af patienter, sundhedspersonale og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder. Disse omfatter:

usikkerhed om kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelser i udlandet;
usikkerhed om, hvilket land der er ansvarlig for den kliniske tilsynssystem for grænseoverskridende sundhedsydelser;
usikkerhed om tilladelse og refusion af grænseoverskridende sundhedsydelser;
usikkerhed om, hvorvidt medlemsstaterne har mulighed for at regulere og planlægge deres egne systemer uden at skabe unødige barrierer for fri bevægelighed;
usikkerhed for patienter og fagfolk i forsøget på at identificere, sammenligne og vælge mellem tjenesteydere i andre lande;
usikkerhed om, hvad der sker, hvis patienterne lider overlast fra grænseoverskridende sundhedsydelser.
Dette forslag har til formål at løse disse problemer og skabe retlig klarhed for alle interesserede parter.

Hvorfor skulle en person ønsker at modtage behandling i udlandet?

Borgere normalt foretrækker at modtage sundhedsydelser tæt på hvor de bor. Men i særlige situationer kan det være mere effektivt eller gavnligt at modtage behandling i udlandet. Dette kan være tilfældet for patienter, der bor i grænseregioner som sundhedspleje, som i udlandet er bare tættere på deres hjem.

Sometimes there is more capacity or expertise available in another Member State, such as for certain highly specialised treatments, or healthcare can be provided faster due to spare capacity of healthcare providers abroad. And for some Europeans it is more convenient to receive care away from their home country because their family and friends live in another Member State.

Whatever the reason, the European Court of Justice has recognised that patients have the right to receive healthcare in another Member State and be reimbursed for that healthcare for up to the amount they would have received in their own country.

How common is cross-border health care?

On average 1% of public healthcare budgets is spent on cross-border healthcare annually. That is about €10 billion per year. Cross-border health care is more frequent:

in border regions
smaller Member States
for the treatment of rare diseases
in areas attracting large amounts of tourists.
Even in these instances, cross-border care still represents only a very small fragment of total healthcare spending. The aim of this initiative is not to encourage cross-border healthcare as such. Most of the time healthcare is best provided close to where the patient lives. People prefer to have healthcare as close to home as possible, and our surveys show that the vast majority of patients throughout the EU are content with the care provided by their domestic system – over 90% across the EU as a whole.

De fleste af dem, som staten ikke er indholdet stadig foretrækker at have deres sundhedsydelser inden for deres eget land. Men når der modtager behandling i udlandet er gavnligt det bør være muligt, sikre og af god kvalitet. Procedure for refusion bør være klare og ansvar bør være klart defineret og tildelt.

Hvordan vil dette direktiv skal gennemføres?

Det foreslåede direktiv indeholder en generel ramme for anvendelsen af grænseoverskridende sundhedsydelser patienternes rettigheder, som medlemsstaterne vil derefter gennemføre som passer bedst til deres systemer på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Dette forslag vil blive sendt til både Europa-Parlamentet og Ministerrådet for Den Europæiske Union for vedtagelsen. Efter vedtagelsen et komitologiudvalg vil blive etableret yderligere at specificere de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv.

Yderligere tekniske gennemførelsesforanstaltninger kan også blive vedtaget på EU-plan (i samråd med medlemsstaterne), for eksempel til at definere, i forbindelse med dette direktiv en liste over behandlinger, end dem, der kræver overnatning, som ville være underlagt de samme regime som hospitalsbehandling.

Spørgsmål og svar om udkastet til direktiv om anvendelsen af patienternes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Hvad betyder dette forslag betyde for borgere og patienter?

Dette udkast til direktiv præciserer de rettigheder, som patienter til at søge sundhedspleje i en anden medlemsstat, som er anerkendt af Europa-Domstolen og forenkler deres anvendelse i praksis. Når den foreslåede direktiv er gennemført af medlemsstaterne, vil det have følgende konkrete fordele for borgerne:

Så længe en behandling er omfattet af deres nationale sundhedssystem, patienter vil få mulighed for at modtage denne behandling i et andet EU-land og blive tilbagebetalt uden forudgående tilladelse. For hospitalsbehandling dog under visse omstændigheder, kan en medlemsstat beslutte at indføre et system, hvor patienter kræve en administrativ forudgående tilladelse før de søger behandling i udlandet.
Patienten skal betale udgifterne til sundhedsvæsenet udbyder udlandet up front, men vil have disse omkostninger bagefter godtgøres op til niveauet for godtgørelse for den samme eller en lignende behandling i deres nationale sundhedssystem.
Patienterne vil blive sikret rimelige og hurtige procedurer, herunder for den faktiske godtgørelse af omkostninger, og det vil have ret til at bede om en gennemgang af en administrativ afgørelse om grænseoverskridende sundhedsydelser.
Patienterne vil få lettere adgang til alle relevante oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser, navnlig gennem de nationale kontaktpunkter, så de kan træffe kvalificerede beslutninger om brug af grænseoverskridende sundhedsydelser.
Patienterne vil blive sikret adgang til deres medicinske journaler og beskyttelse af deres personlige data vil også blive sikret i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser indstilling.
Det vil være lettere for patienter at få en recept de har modtaget i udlandet opnået efter deres tilbagevenden til hjemlandet. Denne vilje til at sikre en hensigtsmæssig opfølgning af sundhedsydelser i en anden medlemsstat.
Som et resultat af europæisk samarbejde på områder såsom den europæiske referencenetværk, patienter vil få adgang til højt specialiserede sundhedsydelser, som de ellers måske ikke har.
Patienter kan blive overbevist om kvalitets-og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser i udlandet, som er garanteret på samme måde som de er for indenlandske patienter. Det land, hvor behandlingen er givet, er ikke ansvarlig for kliniske tilsyn. Dette er tilfældet, uanset hvor denne behandling er betalt for.
Hvis noget går galt, patienter vil blive sikret klagemuligheder og erstatning, og vil være forsynet med bistand fra de nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser.
Patienter, der kommer fra et andet EU-land for at drage fordel af grænseoverskridende sundhedsydelser vil blive behandlet i et ikke-diskriminerende måde og behandles på lige fod med statsborgere i det land, hvor de behandles.
Hvorfor et særligt initiativ vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser?

I 2003 sundhedsministre og andre interessenter har opfordret Kommissionen til at undersøge, hvordan retssikkerheden kan forbedres efter De Europæiske Fællesskabers Domstol (EF-Domstolen) retspraksis vedrørende patienters ret til at modtage lægehjælp i en anden medlemsstat.

Kommissionens forslag til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked i begyndelsen af 2004 indeholdt bestemmelser kodificere domme fra EF-Domstolen i forbindelse med anvendelsen af frie principper til sundhedspleje. Denne fremgangsmåde blev imidlertid afvist af Europa-Parlamentet og Rådet. Man følte, at særlige forhold i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser blev ikke taget tilstrækkeligt hensyn til.

Derfor Kommissionen forpligtede sig til at undersøge, hvordan man bedst til at udvikle et politisk initiativ, der specifikt er rettet mod grænseoverskridende sundhedsydelser som et separat spørgsmål.

Hvad er direktivets refusion regler?

Direktivet afspejler følgende principper: Enhver anden behandling end hospitalsbehandling, som borgerne har ret i deres egen medlemsstat, kan de også søge i en anden medlemsstat uden forudgående tilladelse, og refunderes op til niveauet for godtgørelse af deres eget system .
Hospitalsbehandling, at borgerne har ret til i deres egen medlemsstat, kan de også søge i en anden medlemsstat, og ligeledes godtgøres op til niveauet for godtgørelse af deres eget system. Hvis en uforudsigelig bølge af grænseoverskridende sundhedsydelser risikerer at blive et alvorligt problem, der ifølge forslaget til en specifik beskyttelsesklausul. Ja, i overensstemmelse med retspraksis fra EF-domstolen, det tillader en medlemsstat at indføre en ordning med forudgående tilladelse til hospitalsbehandling, at bevare sin samlede system hvis det er nødvendigt.
Under alle omstændigheder, medlemsstaterne kan stille de samme betingelser på søger grænseoverskridende sundhedsydelser, som de finder anvendelse på hjemmemarkedet, såsom kravet om at konsultere en alment praktiserende læge inden høring en specialist eller før modtager hospitalsbehandling.

Dette forslag ændrer ikke medlemsstaternes ret til at definere de fordele, som de vælger at give. Hvis en medlemsstat ikke indeholder en særlig behandling som en del af retten til deres borgere derhjemme, dette direktiv skaber ikke nogen ny ret for patienter at få en sådan behandling i udlandet og skal tilbagebetales.

Hvordan virker forslaget sikre kvaliteten og sikkerheden af grænseoverskridende sundhedsydelser?

For øjeblikket er der ingen klare regler på EU-plan om, hvordan kravene i relevant information, kvalitet, sikkerhed og kontinuitet i sundhedsvæsenet bør være opfyldt, for grænseoverskridende sundhedsydelser, eller hvem der er ansvarlig for at sikre, at de er. Dette er tilfældet, uanset hvordan pleje er betalt for - om det er betalt for offentligt eller privat, uanset om det foregår på grundlag af forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, eller om det er i forhold til de frie rettigheder, der er beskrevet ovenfor. Uden en sådan klarhed, er der risiko for forveksling fører til vanskeligheder med at sikre kvaliteten og sikkerheden af sundhedspleje i grænseoverskridende sager.

Det foreslåede direktiv derfor, fastsætter:

at sikkerheds-og kvalitetskrav, der gælder, er dem i de medlemsstater, hvor sundhedsplejen ydes
at sådanne standarder bør være baseret på Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer "blev vedtaget i juni 2006
at det bør være op til myndighederne i den medlemsstat, af behandlingen for at sikre korrekt og fortsat anvendelse af disse standarder ..
Hvilken rolle spiller de nationale kontaktpunkter?

Relevant information for patienter er en nødvendig forudsætning for at forbedre patienternes tillid til grænseoverskridende sundhedsydelser samt opnå et højt niveau for sundhedsbeskyttelse. Ofte klare oplysninger anses for at være savnet. Direktivet derfor udstikker krav om information om alle væsentlige aspekter af grænseoverskridende sundhedsydelser, der skal erhverves gennem nationale kontaktpunkter. Form, og antallet af disse nationale kontaktpunkter, der skal vedtages af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør have de nødvendige faciliteter til at give oplysninger om mulighederne for grænseoverskridende sundhedsydelser, og det gælder processer, og for at yde praktisk bistand til patienter, hvis det bliver nødvendigt.

Hvad er formålet med de europæiske referenceniveauer netværk?

Dette initiativ støtter videreudviklingen af den europæiske reference-netværk, der samler på frivillig basis, specialiserede centre i forskellige medlemsstater. Dette samarbejde har et stort potentiale for at bringe fordele for patienterne gennem lettere adgang til højt specialiseret behandling. Det kan også være nyttigt at sundhedssystemerne da det vil fremme en effektiv udnyttelse af ressourcer, for eksempel ved at samle ressourcer til at tackle sjældne betingelser.

Hvordan fungerer e-sundhed i forbindelse med dette initiativ?

Activities in the field of “e-Health” would be strengthened with this initiative. Information and communication technologies have enormous potential to improve the quality, safety and efficiency of healthcare. The Commission already supports existing e-health projects covering areas such as remote provision of specialist support from large hospitals to smaller local facilities and monitoring of chronic diseases to enable people with chronic conditions to remain active. What is lacking, however, are shared formats and standards that can be used between different systems and different countries. The directive will assist these to be put in place, thus strengthening and enhancing cooperation in e-Health.

What are the existing rules for cross-border health care?

The first discussions about “patient mobility” at EU level were prompted in 1998 after judgements of the European Court of Justice (ECJ). Until then, the only EU mechanism enabling patients to receive treatment abroad (other than patients paying for such treatment privately) was the Regulation on the coordination of social security schemes (1408/71). This regulation entitles patients, whose treatment becomes necessary during a stay in another Member State (for example people travelling, studying or working abroad), to the same benefits as patients insured in the host Member State. It also provides for planned treatment in other Member States, subject to prior authorisation.

In 1998, the ECJ established additional principles through its rulings in the cases of Kohl and Decker. In these rulings, the Court made clear that as healthcare is provided for remuneration, it must be regarded as a service within the meaning of the EU Treaty and thus relevant provisions on free movement of services apply.

The Court also ruled that measures making reimbursement of costs incurred in another Member State subject to prior authorisation, are barriers to freedom to provide services, although such barriers may be justified by overriding reasons of general interest. These reasons include a risk of seriously undermining the financial balance of social security systems; the need to ensure provision of a balanced medical and hospital service accessible to all; or the maintenance of a treatment facility or medical service on national territory which is essential for public health.

If the EJC has already addressed this issue, why do we need a new proposal?

The rulings on the individual cases are clear in themselves. However, uncertainty has remained over how to apply their principles more generally. Moreover, there are no Community rules about how quality and safety of cross-border healthcare should be ensured. In many areas uncertainty continues to exist over how the principles established by the ECJ can be applied in practice by patients, health professionals and Member State regulators. Disse omfatter:

uncertainty about the quality and safety of healthcare provided abroad;
uncertainty about which country is responsible for clinical oversight for cross-border healthcare;
uncertainty about authorisation and reimbursement of cross-border healthcare;
uncertainty about whether Member States have the possibility to regulate and plan their own systems without creating unjustified barriers to free movement;
uncertainty for patients and professionals in trying to identify, compare or choose between providers in other countries;
uncertainty about what happens if patients suffer harm from cross-border healthcare.
This proposal aims to address these concerns and bring legal clarity to all stakeholders.

Why would someone want to receive healthcare abroad?

Citizens usually prefer to receive healthcare close to where they live. However, in specific situations it may be more efficient or beneficial to receive healthcare abroad. This may be the case for patients who live in border regions as the healthcare provided abroad is just closer to their home.

Sometimes there is more capacity or expertise available in another Member State, such as for certain highly specialised treatments, or healthcare can be provided faster due to spare capacity of healthcare providers abroad. And for some Europeans it is more convenient to receive care away from their home country because their family and friends live in another Member State.

Whatever the reason, the European Court of Justice has recognised that patients have the right to receive healthcare in another Member State and be reimbursed for that healthcare for up to the amount they would have received in their own country.

How common is cross-border health care?

On average 1% of public healthcare budgets is spent on cross-border healthcare annually. That is about €10 billion per year. Cross-border health care is more frequent:

in border regions
smaller Member States
for the treatment of rare diseases
in areas attracting large amounts of tourists.
Even in these instances, cross-border care still represents only a very small fragment of total healthcare spending. The aim of this initiative is not to encourage cross-border healthcare as such. Most of the time healthcare is best provided close to where the patient lives. People prefer to have healthcare as close to home as possible, and our surveys show that the vast majority of patients throughout the EU are content with the care provided by their domestic system – over 90% across the EU as a whole.

Most of those who state they are not content still prefer to have their healthcare within their own country. But when receiving healthcare abroad is beneficial it should be possible, safe and of good quality. Procedures for reimbursement should be clear and responsibilities should be clearly defined and allocated.

How will this directive be implemented?

The proposed Directive provides a general framework for the application of cross-border healthcare patient rights, which the Member States will then implement as fits best with their systems, at national, regional or local level. This proposal will be sent to both the European Parliament and the Council of Ministers of the European Union for adoption. After adoption a Comitology committee will be established to further specify the measures necessary for the implementation of this Directive.

Further technical implementation measures may also be adopted at Community level (in agreement with the Member States), for example to define, for the purposes of this Directive a list of treatments, other than those requiring overnight accommodation, which would be subject to the same regime as hospital care.

More Information

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1080&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

Questions and Answers on the draft Directive on the application of patients' rights in cross-border healthcare can be found at: http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/08/473&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

Or phone the Commission's office in London: 020 7973 1992).

Other Contacts

John Bowis – Conservative spokesman on Health at European Parliament jbowis@europarl.eu.int

Europa Donna  – European Coalition on Breast Cancer  www.europadonna.org

Treatment Abroad is a tour operating company that arranges travel and accommodation packages for patients wanting to go abroad. www.treatmentabroad.com

See also Klinik Bad Sulza (Germany) and French medical spas under France.

HEALTH TREATMENT IN EUROPE

Following on from posting under 'Treatment in Europe', the latest news from Brussels is that various health ministries are fighting cross-border health treatment tooth and nail. I suspect our NHS is strongest protester.

Latest is that the law was initially proposed in December last year, but was withdrawn after widespread controversy. The draft law enables citizens of one EU country to go abroad to another member state to seek treatment. Patients in the EU would be allowed to receive non-hospital treatment outside their home country without pre-approval from their doctor or health authority. The patient's home healthcare service will then have to pay the bill – but only up to the amount the treatment would cost in the home state. When the cost of treatment is larger, the patient will have to top up the difference.

Proving how out of touch they are with the general public in UK, the protestors say this new law “would potentially favour higher income groups. Firstly, the fact that people would spend money on treatments abroad, and then be reimbursed later, and secondly, that the system would operate on a top-up basis – patients could get a certain proportion of the cost of a treatment reimbursed by the NHS, but make up the difference themselves. Both these features would tend to lead to the diversion of resources towards higher income groups. Put simply, if the well-off use up the NHS budget buying services abroad, there will be less money left for those who cannot afford to top up the difference”.

On the face of it, this is true – BUT – on another posting on this site, a patient describes how a scan that would have cost him £800 in UK, if done privately, actually cost him £80 in France. The £800 was quoted him at an NHS hospital – so are the NHS frightened they are going to lose out of a juicy revenue stream?

And they should actually consult patients. Ask around, and it is shameful the number of patients who pay for private treatment in UK by taking out loans or mortgages. A family, faced with Mum or Dad having to have cancer treatment, wants the best for their parent – and it is often the kids who insist that they go privately.

As the news says, Health Minister Alan Johnson was forced to announce a review of the policy last month after a series of high profile cases where patients wanted to top up. They also bought up the old chestnut of unfair treatment, which could lead to unfair queue-jumping by the well-off, marking the end of the way we run healthcare in this country.

Does anyone in Whitehall actually know what goes on in the NHS? Queue-jumping is rife; ordinary patients are going to Court to get drugs to save their sight, etc. Behind all this do-gooding is the fear that patients will return and start to demand the same treatment in UK that Europeans receive – at the same cost. And this will make some hospital administrators very worried for their jobs.

After all, if run privately, no hospital would allow expensive equipment to lie idle the way the NHS does. The private Cromwell Hospital's radiotherapy unit is open 12 hours a day, starting 0730. The Royal Marsden says their unit is open 0900-1700.

And, with all this talk about poorer people not being able to pay for top-ups if they went abroad, the NHS should ask why it is you can have a scan in Lyon for £80, that would cost £800 in UK?

More info on this from Open Europe's briefing on the EU Health Directive:
http://www.openeurope.org.uk/media-centre/pressrelease.aspx?pressreleaseid=80

FOR MORE INFORMATION go to our sister website www.healthspanews.com